Åbner øjnene, kigger på uret og skynder mig at knibe øjnene hårdt sammen igen ...
Det er bare løgn....
Helt ærligt - ej come on Michella - Hvorfor er det lige, at jeg vågner 50 minutter før alarmen er sat til at gå af?!
Åbner det ene øje på klem og rækker ud efter mobilen igen - dog meget besværet af en hæmmet koordinations evne. Er I godt klar over, hvor svært det er at række ud efter noget, kun i besiddelse af det halve syn?!
Da jeg, efter at have væltet nattens halvtomme (halvt fyldte?) vandflaske OG ydermere konstateret at jeg nok fremover skulle kigge efter mine forsvundne hårnåle på gulvet ved nattebordet, endelig får fat i mobilen, skal jeg da lige have fjernet nattens søvn i øjenkrogene, før jeg atter kaster et blik på mobilens store digitale tal.
Alarmen - også i daglig tale kaldt "vækkeur", vækker jo én fra den dybe søvn (hvis man har været så heldig at få indstillet alarmen korrekt og husket sommer- og vintertids-ændringerne).
Men efter at have haft en flygtig "debat" med en god ven, kom jeg virkelig til at tænke over definitionen af "vækkeur".
Kort fortalt og ganske enkelt, er det ifølge Michellas definition, et ur der er sat til at vække én på et bestemt tidspunkt.
Men den definition er jo langtfra vandtæt, når man (ligesom jeg) vågner før vækkeuret vækker én.
Derfor har jeg måtte konstatere, at et vækkeur ikke altid lever op til Michellas banale definition, da den jo ikke vækker mig - den udsender blot en enormt irriterende lyd, bare lige for (ret så provokerende) at minde mig om, at jeg skal ud af den varme dyne.
Sandheden:
Vandflasken var helt tom, hvilket forklarer søvnen i øjenkrogene, eftersom jeg har været oppe og tømme min ellers så store blære for væsker et utal af gange i nat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar